SCADA Udvikler

Kunne du tænke dig at udvikle fremtidens Fleet Management system, og kan du se dig selv i en hverdag, hvor du bliver en del af udviklingen af banebrydende SCADA løsninger til mobilitybranchen?

I Ipart Group leverer vi modulbyggerier indenfor vaskehaller, el-ladestationer og tankstationer. Vores vision er at blive Europas mest attraktive partner indenfor bæredygtige modulbyggerier samt kloge og præcise konceptdesigns, der skaber værdi for Os alle.

Vi har udviklet Washbox Fleet Management, som er et nytænkende driftsovervågningssystem, der sikrer maksimal oppetid og lønsomhed på vores produktkoncepter. Det er tale om et totalsystem, der kombinerer fjernkontrol og driftsovervågning med datalogning, omfattende rapporteringsmuligheder og energimanagement. Washbox Fleet Management sikrer dermed at vores kunder kan opretholde optimal flådestyring på tværs af lokationer i et krævende miljø.

 

Opgaven

Din primære opgave bliver at sikre vedligeholdelsen, videreudviklingen og driften af Washbox Fleet Management sammen med den øvrige organisation. Forretningsområdet har et stort potentiale, og du vil med direkte reference til vores COO blive en integreret del af det team, som sikrer succesen på både kort og lang sigt.

Dine primære opgaver bliver:

  • Programmering i AVEVA Edge og Rockwell / ABB PLC’er
  • Udvikle, teste og implementere nye koncepter
  • Indgå i samarbejdet med eksterne partnere
  • Tage ejerskab over roadmap for fortsat koncept- og systemudvikling

Du vil indgå i en dynamisk vækstvirksomhed, hvor iværksættermiljøet i høj grad er en del af hverdagen. Vi står overfor en spændende opgave, hvor skalering og konstant videreudvikling af nye state-of-the-art løsninger går hånd i hånd.

 

Din profil

Du kommer med flere års udviklingserfaring inden for SCADA-løsninger, og arbejder hjemmevant med både AVEVA Edge samt Rockwell / ABB PLC’er.

Med din erfaring indenfor programmering fra eksempelvis automationsbranchen er du i stand til at tænke i helhedsløsninger og ikke mindst praktisk implementering. Som person går du struktureret og systematisk til værks i dine udviklingsprojekter, og bidrager med et positivt mindset til teamets fortsatte udvikling.

Du er naturligt nysgerrig på innovative muligheder for at skabe yderligere kundeværdi, idet du konstant er på udkig efter nye state-of-the-art tekniske løsninger.

 

Ansættelse og vilkår

Du vil blive tilknyttet vores udviklingsafdeling i Hammel. Løn og ansættelsesvilkår afspejler stillingen, og du vil referere til COO Kasper Bye Lassen.

Vi har sundhedsforsikring, massageordning og fælles madordning. Samtidig gør vi meget ud af vores fællesskab i form af sociale arrangementer.

Tiltrædelse: hurtigst muligt efter aftale.

 

Ansøgning

Hvis du synes, at stillingen lyder interessant, så send din ansøgning gennem nedenstående link. Vi gennemgår løbende ansøgninger og lukker opslaget, når vi har fundet den rigtige medarbejder.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til vores eksterne HR Partner Mads Peter Østergaard på tlf.: 21709508 eller til vores COO, Kasper Bye Lassen, på tlf.: 24915110.

 

Om Ipart Group

Hos Ipart Group arbejder vi sammen i et tæt og uformelt miljø, hvor vi altid er parate til at hjælpe hinanden. Vores arbejdsopgaver kræver, at vi er gode til at arbejde sammen, så du vil altid have et stærkt bagland til at hjælpe dig i hverdagen. Vi er lige flyttet i nybyggede lokaler på Frankrigsvej nr. 1 i Hammel.

Vi er ca. 50 engagerede og motiverede medarbejdere, der har let ved smil og grin i hverdagen, og vi glæder os til endnu en ny kollega, som vil være med på vores udviklingseventyr. Ipart er kåret som Gazelle-virksomhed af Børsen i 2019 og 2020.

Du kan læse mere om os på www.ipartgroup.dk